søndag den 20. november 2011

Is this a free woman?


LET THE BODY SPEAK

Movember - krop og skæg

Hej mennesker!

Det er længe siden jeg har skrevet. Jeg har levet i et straight liv.... eller har jeg?

Denne queer har fået langt, glansfuldt hår, store muskler, trimmet kropsbehåring og er begyndt at score det modsatte køn. Velkommen til mit liv.

It's MOVEMBER! og det synes jeg i bund og grund er ret nice :)

I fredags var det Have Sex With a Guy With A Moustache Day. Denne videokampagnes heterosexistiske undertoner gider jeg slet ikke bruge tid på.. jeg vil hellere dele nogle andre tanker med jer.

For et år siden havde jeg med sikkerhed gået rundt med malet overskæg i denne her måned. For jeg skulle da også være med. Som de siger i videoen, hvad kan kvinder gøre for at støtte Movember? åbenbart ikke andet at have sex med en mand med skæg. Nå, som sagt nok om det...

Jeg tænkte, at jeg ville have mig et overskæg præcis den dag, for man kunne vel også bare score en kvinde med overskæg... altså mig. Så det fik jeg. Men jeg havde det rigtigt mærkeligt med at skulle gå ud i det offentlige rum med det. Der var engang, hvor jeg ville have gjort det uden overvejelse.

Hvorfor føler jeg ikke rigtigt for det nu?
Jeg tror jeg har flyttet fokus fra udseende, den ydre queer, til noget andet. Eller også er jeg blevet normaliseret. Eller også er jeg bare pisse træt af at diskutere, at være den bitre feminist.

Ja, tro det eller ej, kære queers, måske er denne queer blevet træt af at være vred!

Tilbage til Have Sex With a Guy With A Moustache Day.

Begynder dagen iklædt sort skjorte og overskæg. Har det godt. Ser mig selv i spejlet. Tager billeder. Vasker overskægget væk.


Ser mig selv iføre mig en stram kjole, som fremhæver min velformede røv og mine fødedygtige hofter. Tager 2 bh'er på, så mine bryster ser større ud. Eyeliner og mascara og masser af læbepomade, så jeg får store fugtige læber og ditto øjne. 

Kan ikke kende mig selv. Kan aldrig kende mig selv. Er konstant frustreret, undtagen når jeg er nøgen.


Hvad er problemet? At jeg føler mig som en kæmpe fake i begge outfits. At jeg føler alle fokuserer så meget på udseende, ikke kun det, men image, iscenesættelse, identitet, statement, signalement. Det gør jeg også. Ingen kan sige sig fri. Nej, heller ikke diverse subkulturer. Queer, gay, punk, ungdomshuset, alternative, whatever I nu kalder jer selv, især ikke jer. Os. Er det ydre virkelig det, som repræsenterer en person, er det en spejling af identiteten? Det ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg meget sjældent føler mig som mig selv. Hvad skal jeg gøre?


Nå, af med makeuppen. Jeg træder ud i verden med et nøgent ansigt, som udtrykker den oprigtighed, jeg søger hos andre.

P.S. Jeg er et overfladisk menneske.

søndag den 29. maj 2011

Kasser overalt.


Jeg har hår under armene. Men ikke så ofte mellem benene.
Det får jeg rigtig tit spørgsmål omkring.
Jeg prøver på ikke at lade samfundet definere, hvordan jeg skal opføre mig. Det er lykkedes mig på flere punkter at bryde ud af den lille kasse, der kaldes "kvinde", men til min ærgrelse betyder det blot at folk sætter mig i en ny kasse.
Min roomate har lidt af det samme problem. Hver gang han fortæller folk, at han ikke føler sig tilpas nede i den lille kasse ”mand”, putter de ham straks ned i en ny lille kasse, hvorpå der står ”homoseksuel.”
Underforstået: En rigtig mand er hetero. Hvis man ikke føler sig som en rigtig mand, må man være homo.
Man kunne føre den videre – ikke rigtig mand en form for halv mand en kvinde. Og kvinder tænder jo på mænd. Sådan er det.
I har alle sammen hørt den samme tankegang den modsatte vej. Bøsse ikke rigtig mand halv mand kvinde elsker lyserødt, har løse håndled, etc.

Det er mennesker, jeg normalt betragter som værende ret frigjorte, der spørger mig om de her ting. Jeg er blevet spurgt om de mærkeligste ting. Hvorfor jeg fjerner hår fra mit underliv, hvorfor jeg går med g-streng... En gang blev jeg spurgt om, hvorfor jeg dog lavede mad til mine bofæller (to mænd), når jeg nu var feminist (vi havde alle tre en maddag om ugen).
Det at være feminist eller at lade håret gro under armene er et aktivt valg fra min side. Jeg var forberedt på, at det nok ville udløse kommentarer. I starten var jeg nervøs hver gang jeg skulle møde nye skolekammerater eller lignende.
I dag er det gået op for mig, at det slet ikke er der, frygten skal ligge. Det sker faktisk stort set aldrig, at jeg får kommentarer om mit hår under armene, selvom jeg absolut ikke gør noget for at skjule det. Det sker faktisk oftere, at jeg får den modsatte – hvorfor fjerner jeg hår nogen steder fra kroppen?

Jeg havde engang en politisk kammerat, der til et seminar blev spurgt af en forarget kvinde: ”ej, går du med bh?” Underforstået, det gør man da ikke, hvis man er feminist.
Venstrefløjen er blevet god til at spotte undertrykkelse og fordomme, som man på forhånd er blevet advaret imod. Men kære venner, kan vi ikke godt kigge hinanden i øjnene og droppe kassetænkningen helt?
En feminist er ikke anderledes end alle andre mennesker. Jeg bliver ikke løst fra mit medmenneskelige ansvar fordi jeg er feminist. Selvfølgelig skal jeg stadig tage min del af slæbet derhjemme, selvfølgelig skal jeg selv bestemme min kønsbehåring eller hvilket tøj, jeg vælger at gå i. Og en del af selvbestemmelsen er altså også, at man ikke hele tiden skal tvinges til at forsvare sine lyster, men at det er okay at bryde roller. Både kønsroller og aktivist-roller.



onsdag den 25. maj 2011

Balletdrenge og mandeting

Som nogle nok har bemærket, har Irma lanceret en ny reklamekampagne, som i de seneste dage er blevet stærkt kritiseret. Både af diverse aviser, fagfolk indenfor balletten (fx Nikolaj Hübbe og Alexander Kølpin) og af den almene dansker og måske nogle queers på Irmas eget facebook-site


Jeg kunne sige mange dårlige ting om denne tekst. Jeg kunne fx bruge ordene heteronormativ, heterosexistisk, hulemands-agtigt, gammeldags, konservativ, dårlig humor... og selvfølgelig misforståelse. Både fra Irmas side og modtagernes (mere om dette senere)

Heteronormativitet
Når jeg bruger heteronormativ i denne sammenhæng, er det ikke fordi det handler om homoseksualitet...

(om end man mellem linjerne kan spore moderens frygt for sønnens adfærd som afvigende fra den stereotype mandlige kønsrolle, og derfor kan argumentere for, at der insinueres at sønnen kunne gå hen og vise sig at være homoseksuel)

... her vil jeg nærmere bruge heteronormativ som et udtryk for de kønsroller (som også i mange tilfælde knytter sig til en specifik sexuel orientering, men lad nu det ligge), som der er konstrueret en forventning til at man lever op til, først og fremmeste på baggrund af ens biologiske køn og næstefter på baggrund af ens seksuelle præference (som dog også kan være knyttet til en forventning om at leve op til det normale/normative/stereotype, jævnfør "heterosexisme")

Den rigtige mand
Helt basic, hvad kan vi konkludere om kønsroller ud fra reklamen?
- Emil vil gå til ballet
- rigtige mænd danser ikke ballet
- faderen er en rigtig mand, som må tale sønnen fra at afvige fra "den rigtige mand"
- rigtige mænd laver bål og griller.

Lige nu vil jeg undlade at lave en analyse af "den rigtige mand" i forhold til det her (kommer måske senere). Jeg håber de fleste mennesker kan se, hvor latterligt og usagligt det er, at hvad du har i bukserne, skal bestemme din adfærd, og at myten om "den rigtige mand" fremstilles som sandhed.

Reaktioner
Først og fremmest er der en masse kritik som blandt andet kan læses på Irmas facebook-page.
Og så er der dem, som  siger "slap af", "det er bare for sjov"

Ja, det er det måske. men problemet er ikke dem, som kan se det sjove i det, fordi det er så overdrevet konservativt og normativt at det kun kan være en joke. 
Folk som udmærket er klar over, at de stereotype kønsroller er socialt konstrueret og forældede og bla bla.. og at "rigtige mænd" ikke nødvendigvis skal grille og lade være med at danse ballet.
og det er fint!

men jeg vil mene at problemet er de modtagere, som ikke har "gennemskuet" kønsrollerne. Altså fx mennesker, som måske kommer fra et andet miljø, eller bare har et andet (måske mere stereotypt) syn på køn. Og som helt alvorligt mener, at der findes "rigtige mænd" og "rigtige kvinder", og prøver at leve op til det. Og måske mener at det er svanset at danse ballet.
De findes faktisk!
Selvom det kan være svært at sætte sig ind i....

Pointen er, at reklamen risikerer at have den effekt på disse mennesker, at den opretholder eller styrker deres opfattelse af fx "den rigtige mand" og retfærdiggør deres heteronormative verdenssyn og måske til tider heterosexistiske adfærd.

Man kan så spørge sig selv, om denne gruppe mennesker overhovedet handler i Irma.... men er det relevant?

Humor
Man kan godt sige det bare er for sjov, og take it easy osv. Men tænk på at der er nogle der modtager det anderledes end dig selv.. fx mennesker som nævnt ovenfor. 
Men måske også nogle queers eller balletdansere, som opfatter det helt anderledes..

Kan man så ikke lave noget sjov i Danmark mere?

Jo, det kan man godt.

Danmark er jo kendt for sin "humor", som er stærkt præget af ytringsfriheden, og det synes jeg også er fedt nogle gange.

Men der er grænser. og det synes jeg er vigtigt at stå fast ved. Der vil altid være nogle som siger "slap nu af, kan du ikke tåle lidt sjov" - hvor mange har ikke oplevet det, når man siger fra når der bliver joket med ens køn eller nogle kommer med sexistiske bemærkninger....

Konklusionen?? 
Hvis alle kunne gennemskue at "den rigtige mand" ikke findes, og at det derfor må være total ironi fra Irmas side, så var det fint! (?)

Problemet er når reklamer som disse er med til at opretholde undertrykkende strukturer, fordi nogle modtager den mere eller mindre bogstaveligt og ud fra et heteronormativ "mindset".

post scriptum
Her til morgen kan man se, at Irmas officielle facebook-page (spækket med kritiske kommentarer) er deaktiveret. Endnu en dansk institution som skyder sig selv i foden, ved først at prædike ytringsfrihed, som var det en religion, for derefter at indføre censur i større eller mindre grad.
Jeg går ud fra at ytringsfrihed nu ikke længere kan bruges til at retfærdiggøre reklamen?

PPS
Det skal lige siges, at reklamen har sine kvaliteter, idet den provokerer så mange mennesker!

tirsdag den 24. maj 2011

Landsforeningen for heteroseksuelle < 3 Irma

Kommentar fra Landsforeningen for heteroseksuelle til Irma-sagen:


Åbent brev til Irma: 


"Kære Irma. 
I Landsforeningen for Heteroseksuelle og Ciskønnede føler vi os stødt over, at reklamen med ”Emil” bliver trukket tilbage. Det er vores opfattelse at den styrkede heteronorm, hvilket er en sag vi kæmper for. Jeres handling er heterofobisk, og udviser mangel på respekt og omsorg. Vi mener faktisk at det er på kanten af det man kunne kalde for en ”Straight crime”. 
Tænk jer om en anden gang. 


Kh Landsledelsen, Landsforeningen for Heteroseksuelle og Ciskønnede."


(forstå det, hvem som kan)



torsdag den 21. april 2011

"Landsforeningen for heteroseksuelle"

Idag faldt jeg over en ganske underholdende (og dybt ironisk) side på facebook:

Landsforeningen for heteroseksuelle

Det forvirrede min hjerne utroligt meget, jeg skulle vist lige tænke lidt over den...

Jeg vil dele nogle billeder og kommentarer fra gruppen her:







1# - Man ved jo godt at det er naturligt nok, og jeg har heller noget decideret imod det, men jeg synes altså stadig det er underligt at se på. Altså, de behøver måske ikke at tvære deres seksualitet ud i hovedet på os andre. Selvom jeg ikke har noget imod heteroseksuelle, gør det mig stadig utilpas at se dem på den der måde. ...men det er helt vildt fedt at de står frem med det!


2#Jeg synes nu, man skal undersøge, om der er noget i vejen med dem psykisk. Det er en ting at ville have sådan en relation bag lukkede døre, men er man helt normal, når man insisterer på at udstille det i fuld offentlighed? Det gør vi andre jo heller ikke!

lørdag den 16. april 2011

En halv side i min notesbog

En halv side i min notesbog
dens afrevne bror har du
der står mit navn...

mandag den 21. marts 2011

fissens salme

en hyldest til det kvindelige køn. teksten taler for sig selv...


Jeg ved en blomst så favr og fin 
dens duft gør hjerter glade
dens saft er som den klare vin
så liflig fin
som rosens er dens blade

Den favre blomst er kærlighed
et kunstværk af Guds finger
den vokser op før støv det ved
i lønlighed
til dejlig den udspringer


Christian Barnekow 1879

hvis ikke du

jeg drømmer om dig. men du er ligeglad. 
jeg kan ikke ånde, ikke udleve. 
jeg druknes i kærlighed og tulipaner. 
du tvinger mig til at fortrænge min kærlighed. 
alligevel forventer du at den blomstrer når du kommer tilbage efter den. 
hvis jeg først begynder at fortrænge
kan det tage år at vække mig til live igen 
men det ved du ikke...


du er jo kun en knop.

onsdag den 9. marts 2011

Digt uden titel

Jeg fik lige lyst til at dele et digt med jer, som jeg skrev under et ophold i Grækenland. Det kom til mig ret tilfældig og har indtil nu kun stået på en tilfældig side i en tilfældig notesbog.

Et par hjerter der brister
En Sten der falder
To mennesker der går
hver sin vej
Ord - ikke flere
Stenen falder; længere og længere
Hjerternes musik afbrydes
En lyd af en sten der rammer
Rammer vandet
Ringene spredes
Tårernes sø er blevet urolig
Den vokser for hvert øjeblik der går

Jeg håber i kunne lide det! Jeg har det i hvert fald rigtig kært!
P.S.
Der kommer flere digte herfra i fremtiden :)

fredag den 11. februar 2011

Copenhagen Queer Festival 2011 info

Next cph queer festival:  July 25th to 31st of July 

pics from prom night 2010 are available here


cph queerfestival 2010 stemningsrapport Prom Night

C var her i weekenden. Det var dejligt. Fredag tog vi til "prom night" på queer festivalen. Vi var dressed up i stiletter og parykker og tylskørt, og ingen undertøj. Vi drak hjemme hos mig og blev ret fulde. Jeg drikker jo sjældent, men besluttede mig for det, fordi jeg ville smide nogle hæmninger (så jeg evt. kunne score). Jeg vidste der var en risiko for ast jeg ville blive emo og græde.

Det var fedt da vi kom derud, god stemning og alle dansede. Jeg havde taget en dildo med i tasken, lidt for sjov. Senere tog jeg den ned i mine strømpebukser og gik/dansede rundt med den, og jeg husker jeg var lykkelig. Lykkelig for endelig at have en pik! men pludselig blev jeg ked af det..

Jeg aner faktisk ikke hvad der udløste det. Men jeg var åbenbart ked af at jeg aldrig kunne få en rigtig pik. Jeg følte at queer er en illusion, at du ikke kan skabe dit eget køn, at du ikke kan blive præcis som du vil.

Jeg blev vred, fordi queer ifølge det jeg havde oplevet indtil videre, foregav at være en fest, en leg, leg med identiteter. Jeg følte mig lidt snydt. For det var overhovedet ikke sjovt. Der er en anden side, som er en dyb eksistentiel smerte ved ikke at kunne være den du vil, som du vil. Fordi du trods frigørelsen stadig er utroligt hæmmet, hvis ikke af dig selv så i hvert fald af biologien eller noget tredje.

Jeg troede egentligt jeg var kommet over det, den periode. Så det overraskede mig lidt. Jeg sagde jeg var ked af de ting, men måske også noget andet, vidste bare ikke hvad. Jeg var ikke bare ked af det. Jeg var totalt knust. Jeg græd så voldsomt. Folk må have kigget. C og J var meget søde og overbærende.

Jeg undres. Hvor kommer den sorg fra? Jeg troede jeg havde accepteret.... meget mere. Der er åbenbart stadig en masse smerte indeni. Som jeg fortrænger.

Vi fik da kysset nogle. 11 personer tror jeg. Der var jo også en kyssebod, og det var ikke korte kys man fik der. Mm.. trods alt var det en god oplevelse. Der var så mange smukke mennesker <3

Vi glæder os til næste år! som jo så egentligt er i år.. men det lød lige så godt!


billeder fra prom night kan ses her



mandag den 24. januar 2011

post-pubertet

jeg har det mærkeligt. og så alligevel ikke. for det forudsætter at der er en tilstand der er ikke-mærkelig?!

måske revurderer jeg mig selv for tiden. måske er jeg bisexuel. og fuck hvor er det egentligt et nedern ord. for hvad med andre køn end mand og kvinde? nå, det var jeg så heller ikke.

jeg kan mærke at det slet ikke er vigtigt for mig mere at definere mig selv. hverken mht. køn eller sexualitet. måske elsker jeg for meget. jeg elsker så meget. platonisk. indtil videre. men jeg kan ikke udleve det.

jeg synes simpelthen det er så utroligt spild af tid at definere noget som helst. for det er ikke min identitet og bliver det ikke! for identiteten er som alt andet flygtig og flydende

punktum



lørdag den 22. januar 2011

cph queerfestival 2010 stemningsrapport vol. 1

Det er naturligt at have noget imod dem der undertrykker dig. Vi lever i rum vi selv skaber. Jeg føler mig tryg. Normal på en måde. Ikke sær. Men også ny. Og det er jeg jo. Jeg er meget emotional og ved virkelig ikke hvorfor.

Jeg er glad og lykkelig over at være her. Men det rører også en masse følelser i mig. At jeg er nødt til at acceptere og udleve mig selv. Tanken om at skulle ud i "samfundet" igen. Og igen blive betragtet som... ja, hvad? afviger? Og tanken om hvordan familien i Jylland ikke aner hvad jeg går og laver, hvordan de ville reagere på det, og om de nogensinde finder ud af det.

En form for lettelse over endelig at være her i Kbh. At have alle de muligheder. At møde alle de her mennesker. Angst for om jeg overhovedet passer ind her. Fordi jeg går i kjole? Om jeg passer ind nogen steder?

Forvirret og så alligevel slet slet ikke. Flugt? Hvis vi flygter til et sted med mere plads, hvordan skal der så nogensinde blive mere plads der hvor vi flygtede fra? Måske er nogle mennesker bare nødt til at flygte?

onsdag den 12. januar 2011

Happy Moustache New Year!

Kære læsere og medforfattere

Nu er jeg jo helt vild med året-der-gik-ting. Jeg er vild med at se tilbage og gøre status. Jo, den er god nok. Men da denne blog er så ny, er der måske ikke så meget at skrive. Eller hvad?

2010 var året hvor Queerliebe blev født. Det startede som en idé jeg fik og delte med en ven. Han valgte dog hurtigt at forlade projektet. Til gengæld tænkte jeg det kunne være fedt at gøre det til en åben blog, hvor alle kunne få mulighed for at skrive. Jeg startede med at invitere en ven til at skrive. Efterfølgende har jeg i flere forskellige sammenhænge nævnt queerliebe for nogen, og inviteret dem til at skrive. Det har resulteret i at vi nu er i alt 9 registrerede forfattere! Det er awesome!

Vi er altid interesserede i at få flere forfattere. Der er ingen krav til hvor mange indlæg man skal levere, et enkelt er et fantastisk bidrag!

Queerliebe er kommet på twitter. Det er primært for at networke med forskellige personer og organisationer. Og for at gøre opmærksom på os selv internationalt. Derfor kunne det være fedt at begynde at skrive indlæg på engelsk. Eller måske oversætte nogle af de gamle. Personligt ville jeg virkelig gerne skrive på engelsk, men synes det er svært, det helt sikkert vil hæmme noget af "flowet" i mine tekster. Det er som om det bare flyder mere frit på dansk.
Men måske er nogle af mine medforfattere mere trygge ved engelsk?

Til slut vil jeg lufte nogle af de emner jeg har gået og tænkt på at skrive om. Det er samtidigt en opfordring til alle jer andre om at tage disse emner op, hvis I skulle finde dem interessante!

Idéer til temaer:
- androgynitet
 om at være queer i en verden/et miljø af klassisk musik / operaverdenen
- queer klassiske musikere
- queer musikere generelt
- om at få børn
- hvordan/hvorfor det at være queer er / kan blive politisk
- den (min/din) ideelle familie
- feminisme - både historisk og feminisme anno 2011
- feminisme og politik i DK
- mandens rolle i feminisme og kvindekampen
- "kvindekamp" - et forældet udtryk?
 kønspolitisk gruppe vs. kvindegruppen i SUF
- mine erfaringer med åbne forhold
- om at definere / ikke definere sine relationer til andre mennesker
- "homonormativitet"
- bøsse/lesbisk som en kønsrolle
 queer safe sex guide
 cph queer festival - tanker/oplevelser/rapport
- at være en heterosexuel queer
- og forhåbentligt en masse personlige tanker og oplevelser fra nogle smukke mennesker <3

Godt nytår!

Nytårsforsætter: skrive mere på bloggen, feste mere, danse mere, deltage i cph queer festival 2011, kysse mere, elske mere <3 ( og lære at lade være med at lave nytårsforsætter)