mandag den 24. januar 2011

post-pubertet

jeg har det mærkeligt. og så alligevel ikke. for det forudsætter at der er en tilstand der er ikke-mærkelig?!

måske revurderer jeg mig selv for tiden. måske er jeg bisexuel. og fuck hvor er det egentligt et nedern ord. for hvad med andre køn end mand og kvinde? nå, det var jeg så heller ikke.

jeg kan mærke at det slet ikke er vigtigt for mig mere at definere mig selv. hverken mht. køn eller sexualitet. måske elsker jeg for meget. jeg elsker så meget. platonisk. indtil videre. men jeg kan ikke udleve det.

jeg synes simpelthen det er så utroligt spild af tid at definere noget som helst. for det er ikke min identitet og bliver det ikke! for identiteten er som alt andet flygtig og flydende

punktum



lørdag den 22. januar 2011

cph queerfestival 2010 stemningsrapport vol. 1

Det er naturligt at have noget imod dem der undertrykker dig. Vi lever i rum vi selv skaber. Jeg føler mig tryg. Normal på en måde. Ikke sær. Men også ny. Og det er jeg jo. Jeg er meget emotional og ved virkelig ikke hvorfor.

Jeg er glad og lykkelig over at være her. Men det rører også en masse følelser i mig. At jeg er nødt til at acceptere og udleve mig selv. Tanken om at skulle ud i "samfundet" igen. Og igen blive betragtet som... ja, hvad? afviger? Og tanken om hvordan familien i Jylland ikke aner hvad jeg går og laver, hvordan de ville reagere på det, og om de nogensinde finder ud af det.

En form for lettelse over endelig at være her i Kbh. At have alle de muligheder. At møde alle de her mennesker. Angst for om jeg overhovedet passer ind her. Fordi jeg går i kjole? Om jeg passer ind nogen steder?

Forvirret og så alligevel slet slet ikke. Flugt? Hvis vi flygter til et sted med mere plads, hvordan skal der så nogensinde blive mere plads der hvor vi flygtede fra? Måske er nogle mennesker bare nødt til at flygte?

onsdag den 12. januar 2011

Happy Moustache New Year!

Kære læsere og medforfattere

Nu er jeg jo helt vild med året-der-gik-ting. Jeg er vild med at se tilbage og gøre status. Jo, den er god nok. Men da denne blog er så ny, er der måske ikke så meget at skrive. Eller hvad?

2010 var året hvor Queerliebe blev født. Det startede som en idé jeg fik og delte med en ven. Han valgte dog hurtigt at forlade projektet. Til gengæld tænkte jeg det kunne være fedt at gøre det til en åben blog, hvor alle kunne få mulighed for at skrive. Jeg startede med at invitere en ven til at skrive. Efterfølgende har jeg i flere forskellige sammenhænge nævnt queerliebe for nogen, og inviteret dem til at skrive. Det har resulteret i at vi nu er i alt 9 registrerede forfattere! Det er awesome!

Vi er altid interesserede i at få flere forfattere. Der er ingen krav til hvor mange indlæg man skal levere, et enkelt er et fantastisk bidrag!

Queerliebe er kommet på twitter. Det er primært for at networke med forskellige personer og organisationer. Og for at gøre opmærksom på os selv internationalt. Derfor kunne det være fedt at begynde at skrive indlæg på engelsk. Eller måske oversætte nogle af de gamle. Personligt ville jeg virkelig gerne skrive på engelsk, men synes det er svært, det helt sikkert vil hæmme noget af "flowet" i mine tekster. Det er som om det bare flyder mere frit på dansk.
Men måske er nogle af mine medforfattere mere trygge ved engelsk?

Til slut vil jeg lufte nogle af de emner jeg har gået og tænkt på at skrive om. Det er samtidigt en opfordring til alle jer andre om at tage disse emner op, hvis I skulle finde dem interessante!

Idéer til temaer:
- androgynitet
 om at være queer i en verden/et miljø af klassisk musik / operaverdenen
- queer klassiske musikere
- queer musikere generelt
- om at få børn
- hvordan/hvorfor det at være queer er / kan blive politisk
- den (min/din) ideelle familie
- feminisme - både historisk og feminisme anno 2011
- feminisme og politik i DK
- mandens rolle i feminisme og kvindekampen
- "kvindekamp" - et forældet udtryk?
 kønspolitisk gruppe vs. kvindegruppen i SUF
- mine erfaringer med åbne forhold
- om at definere / ikke definere sine relationer til andre mennesker
- "homonormativitet"
- bøsse/lesbisk som en kønsrolle
 queer safe sex guide
 cph queer festival - tanker/oplevelser/rapport
- at være en heterosexuel queer
- og forhåbentligt en masse personlige tanker og oplevelser fra nogle smukke mennesker <3

Godt nytår!

Nytårsforsætter: skrive mere på bloggen, feste mere, danse mere, deltage i cph queer festival 2011, kysse mere, elske mere <3 ( og lære at lade være med at lave nytårsforsætter)