Reborn

jeg tror vi alle går rundt og drømmer om at blive genfødt. i dette liv. "født på ny". det lyder godt. det må være en god følelse. som en ryger der stopper med at ryge. som en overvægtig der taber sig. som en emo der stopper med at drikke rødvin og tænkte negative tanker.

vi venter. jeg venter på at der sker noget nyt. jeg venter på at lykken kommer flyvende. jeg venter på at nogen giver mig en ny krop og et nyt sind. jeg venter på at jeg bliver dygtig til noget. jeg venter på at nogen kommer og redder mig.

MEN DET GØR DER IKKE!!!

der er kun det som er nu. alt er som det er nu. det må du acceptere. og hvis du vil noget andet, så må du gøre noget andet.

jeg mangler tålmodighed. små skridt er nøglen. det er som om jeg kun kan tage kæmpestore skridt. jeg VIL kun tage store skridt. men det orker jeg ikke. så det ender med at jeg bare sidder fast.

fuck

du kan bruge al din tid på at finde ud af hvorfor din mave er oppustet, hvordan du får den perfekte krop, detoxe, lægge den perfekte ugeplan, overveje hvordan du skal stoppe med at drikke kaffe, fordømme andre, kritisere dig selv, være bitter over alt det du ikke gør, pille i din egen fucking navle og drukne dig i det existentielle selvmords boblende lava.

ELLER du kunne bruge tiden på at lave noget. at leve. at gå ud i verden. at få udrettet noget af det du vil. udforske, udvikle. DANSE. og så er det måske ikke så pisse vigtigt, om du lige har indtaget 200 mg  koffein for meget, har appelsinhud på lårene eller verdens mindste patter.
for du kan elske.

Hej hej

.

jeg vil bare gerne have min krop i fred.

accept

jeg er lidt nervøs. fordi jeg i aften skal ud i verden som mig selv. mig selv? jeg har en til tider iøjenfaldende tøjstil. jeg kan virke meget alvorlig og kedelig. jeg drikker ikke. jeg hader smalltalk. jeg ser måske meget træt ud. jeg har små bryster. jeg føler mange følelser hele tiden. jeg savner dig forfærdeligt meget. og det er ok. det hele er ok.

labels

fuck definitioner. hvor har jeg været det sidste år? har jeg sovet? tja. jeg er queer. det kan jeg bare mærke. selvom mit udtryk har ændret sig. jeg ligner til tider en stereotyp kvinde (bortset fra kropsbehåringen). men betyder det at jeg lige pludseligt skal opføre mig anderledes? nej. så er vi tilbage ved den evindelige problemstilling. skal mit udseende definere min sexualitet? nej. er det ikke det vi ønsker at tage afstand fra? Kære queer, ønsker du selv det? så lad være med at dømme "de heteroseksuelle" på den måde. Ja, de fleste mennesker ligner måske stereotypen på en heteroseksuel person, men betyder det at de er det? Come on. Jeg har holdt en pause fordi jeg er så pisse træt af fordømmelsen. Den fordømmelse som altid vil udspringe af et kulturelt alternativ til det normative. Fint nok at vi erkender, at der findes undertrykkere. Men det er ikke alle "heteroer" - og at dømme folk ud fra hvem de har sex med? Jeg behøver vist ikke sige mere.....
fuck definitioner. dette udsagn har fået fornyet energi i mit liv. jeg har følt at jeg skulle opføre mig på en bestemt måde, fordi jeg (i hvert fald fysisk) lever op til den og den kønsrolle. "er du så ikke lesbisk mere?" Jeg nægter at definere mig selv. Jeg agter at nægte at definere min sexualitet og mine relationer. "Kan du så kalde dig queer?" Det vil jeg skide på. Jeg er bare et menneske.

om amori

Igår var aftenen hvor jeg skulle overtale X til at lave et barn med mig. Og her indtræffer livets store spørgsmål: hvordan kan en person klædt i lilla fra top til tå nogensinde overtale nogen til noget?

Han er perfekt. Set med fornuftens øjne. Pæn, smuk, flot hår, flot hud, flot krop, flotte øjne, flotte tænder, højtuddannet, godt job, god indtægt, vegetar, maratonløber, bisexuel, sprirituel, moden på den rette måde, kulturinteresseret, opera-gænger....

Jeg har længe haft denne idé. For det første har jeg været meget skruk de sidste tre år. For det andet mener jeg det er for usikkert at basere en familie på et romantisk kærlighedsforhold. Fordi det er ustabilt. Fordi forelskelse sandsynligvis er en illusion. Derfor fik jeg den idé at få et barn med en ven. For det forhold må kunne holde. Vi kunne anvende insemination og behøvede derfor ikke dyrke sex.

Jeg havde overvejet ham her længe. Men han ville altså bo sammen. Ok, ikke en del af min oprindelige plan, men sikkert praktisk og godt for barnet.
Så jeg har forsøgt at forestille mig os to og et barn i et forstadsrækkehus i 18 år. Uden sex, uden kærester. Vi kunne selvfølgelig have et åbent forhold. Men mon det øger dating-chancerne, at man bor sammen med ham man har et barn med? Næppe.
Det ville være så praktisk, denne konstellation. En form for arrangeret ægteskab, en alternativ familie, totalt progressivt i nogle øjne. Økonomisk sikkerhed, som kunne gøre, at jeg kunne bruge al min tid på min (økonomisk ufornuftige) kunst.

MEN - jeg tror jeg allerede har droppet det. Jeg kan ikke. Det føles ikke rigtigt. Det tænkes rigtigt. Men jeg lever på følelser.

Måske er idéen om parforholdet og dertilhørende forelskelse en syg illusion. Men hvilken illusion.
Fra nu af er jeg ligeglad med om noget er en illusion eller ej. Jeg vil bare leve det. For mig existerer der kun stemninger, øjeblikke.

Jeg lukker øjnene og mærker. Hører kærlighedstemaet fra Jurassic Park for mig. Det får mig til at smelte. Det er min sang, for jeg har selv spillet den med min egen krop, i det mest fantastiske falske forår, jeg nogensinde har oplevet.

Jeg tænker tilbage på dengang jeg var hjemme hos Y, og vores forhold egentligt var afsluttet. Vi drak kaffe siddende på sengen. Det uundgåelige måtte ske. Han lagde hovedet i mit skød, jeg nussede hans hår. Det var som om min mave blev svimmel. Det føltes så fucking rigtigt. Den følelse - er det bedste i verden. Jeg kan næsten føle den endnu. Den breder sig i hele kroppen. Suk.

Den samme form for følelse kan man opleve fysisk, når man spiller musik. Trods alle de hårde, ensomme, slidsomme dage på øvebænken. Falske toner, manglende koncentration, mislykkede koncerter, middelmådige præstationer....
- så kan det ske, lige pludseligt, for enhver. Et øjebliks lykke, fuldkommenhed, et stykke angst overdækket med kosmisk solskin. Og vi ved det - vi ved, at det er derfor vi fortsætter. Dag efter dag. Lever, ånder, græsser, danser, tekster.

Og dér kom en tanke til mig; jeg vil hellere opleve 28 minutters ægte, passioneret, altopslugende, vanvittig, teenageforelskelsesagtig - kærlighed, end et helt liv et et arrangeret, måske forholdsvis velfungerende, venskabeligt forhold (hvor mange børn det så end kunne bibringe mig).

For jeg er et menneske, som lever for de små og store øjeblikke, og lever dem, uanset prisen.

Det er du måske også?
TILLYKKE med det !
<3 <3 <3

Glædeligt forår

soundtrack

the looks

Drømte at mit hår var blevet klippet kort. Og jeg var ikke glad for det. Følte jeg havde mistet noget. JA, kære læser, denne tidligere skaldede androgyne emo er blevet en rigtig kvinde. Og dog, ville nogen måske sige. Jeg forstår nu filmen "Antichrist". Naturen styrer kvindens krop. Min krop. Hormoner driver mig i de mærkeligste retninger. Mod stereotyper. Mod testosteronpumpede kroppe. Mod popmusik. Ansigt til ansigt med mit eget indre dyr. HEJ
Måske leger jeg bare. Måske elsker jeg. Måske er det menneskeligt. Måske svæver jeg i det tomme rum.

Er alle med?