tirsdag den 15. februar 2011
fredag den 11. februar 2011
Copenhagen Queer Festival 2011 info
Next cph queer festival: July 25th to 31st of July
pics from prom night 2010 are available here
See cph Queerfestival official website for updates
tjeck this out Queerfestival's facebook fansite
cph queerfestival 2010 stemningsrapport Prom Night
C var her i weekenden. Det var dejligt. Fredag tog vi til "prom night" på queer festivalen. Vi var dressed up i stiletter og parykker og tylskørt, og ingen undertøj. Vi drak hjemme hos mig og blev ret fulde. Jeg drikker jo sjældent, men besluttede mig for det, fordi jeg ville smide nogle hæmninger (så jeg evt. kunne score). Jeg vidste der var en risiko for ast jeg ville blive emo og græde.
Det var fedt da vi kom derud, god stemning og alle dansede. Jeg havde taget en dildo med i tasken, lidt for sjov. Senere tog jeg den ned i mine strømpebukser og gik/dansede rundt med den, og jeg husker jeg var lykkelig. Lykkelig for endelig at have en pik! men pludselig blev jeg ked af det..
Jeg aner faktisk ikke hvad der udløste det. Men jeg var åbenbart ked af at jeg aldrig kunne få en rigtig pik. Jeg følte at queer er en illusion, at du ikke kan skabe dit eget køn, at du ikke kan blive præcis som du vil.
Jeg blev vred, fordi queer ifølge det jeg havde oplevet indtil videre, foregav at være en fest, en leg, leg med identiteter. Jeg følte mig lidt snydt. For det var overhovedet ikke sjovt. Der er en anden side, som er en dyb eksistentiel smerte ved ikke at kunne være den du vil, som du vil. Fordi du trods frigørelsen stadig er utroligt hæmmet, hvis ikke af dig selv så i hvert fald af biologien eller noget tredje.
Jeg troede egentligt jeg var kommet over det, den periode. Så det overraskede mig lidt. Jeg sagde jeg var ked af de ting, men måske også noget andet, vidste bare ikke hvad. Jeg var ikke bare ked af det. Jeg var totalt knust. Jeg græd så voldsomt. Folk må have kigget. C og J var meget søde og overbærende.
Jeg undres. Hvor kommer den sorg fra? Jeg troede jeg havde accepteret.... meget mere. Der er åbenbart stadig en masse smerte indeni. Som jeg fortrænger.
Vi fik da kysset nogle. 11 personer tror jeg. Der var jo også en kyssebod, og det var ikke korte kys man fik der. Mm.. trods alt var det en god oplevelse. Der var så mange smukke mennesker <3
Vi glæder os til næste år! som jo så egentligt er i år.. men det lød lige så godt!
Det var fedt da vi kom derud, god stemning og alle dansede. Jeg havde taget en dildo med i tasken, lidt for sjov. Senere tog jeg den ned i mine strømpebukser og gik/dansede rundt med den, og jeg husker jeg var lykkelig. Lykkelig for endelig at have en pik! men pludselig blev jeg ked af det..
Jeg aner faktisk ikke hvad der udløste det. Men jeg var åbenbart ked af at jeg aldrig kunne få en rigtig pik. Jeg følte at queer er en illusion, at du ikke kan skabe dit eget køn, at du ikke kan blive præcis som du vil.
Jeg blev vred, fordi queer ifølge det jeg havde oplevet indtil videre, foregav at være en fest, en leg, leg med identiteter. Jeg følte mig lidt snydt. For det var overhovedet ikke sjovt. Der er en anden side, som er en dyb eksistentiel smerte ved ikke at kunne være den du vil, som du vil. Fordi du trods frigørelsen stadig er utroligt hæmmet, hvis ikke af dig selv så i hvert fald af biologien eller noget tredje.
Jeg troede egentligt jeg var kommet over det, den periode. Så det overraskede mig lidt. Jeg sagde jeg var ked af de ting, men måske også noget andet, vidste bare ikke hvad. Jeg var ikke bare ked af det. Jeg var totalt knust. Jeg græd så voldsomt. Folk må have kigget. C og J var meget søde og overbærende.
Jeg undres. Hvor kommer den sorg fra? Jeg troede jeg havde accepteret.... meget mere. Der er åbenbart stadig en masse smerte indeni. Som jeg fortrænger.
Vi fik da kysset nogle. 11 personer tror jeg. Der var jo også en kyssebod, og det var ikke korte kys man fik der. Mm.. trods alt var det en god oplevelse. Der var så mange smukke mennesker <3
Vi glæder os til næste år! som jo så egentligt er i år.. men det lød lige så godt!
mandag den 24. januar 2011
post-pubertet
jeg har det mærkeligt. og så alligevel ikke. for det forudsætter at der er en tilstand der er ikke-mærkelig?!
måske revurderer jeg mig selv for tiden. måske er jeg bisexuel. og fuck hvor er det egentligt et nedern ord. for hvad med andre køn end mand og kvinde? nå, det var jeg så heller ikke.
jeg kan mærke at det slet ikke er vigtigt for mig mere at definere mig selv. hverken mht. køn eller sexualitet. måske elsker jeg for meget. jeg elsker så meget. platonisk. indtil videre. men jeg kan ikke udleve det.
jeg synes simpelthen det er så utroligt spild af tid at definere noget som helst. for det er ikke min identitet og bliver det ikke! for identiteten er som alt andet flygtig og flydende
punktum
lørdag den 22. januar 2011
cph queerfestival 2010 stemningsrapport vol. 1
Det er naturligt at have noget imod dem der undertrykker dig. Vi lever i rum vi selv skaber. Jeg føler mig tryg. Normal på en måde. Ikke sær. Men også ny. Og det er jeg jo. Jeg er meget emotional og ved virkelig ikke hvorfor.
Jeg er glad og lykkelig over at være her. Men det rører også en masse følelser i mig. At jeg er nødt til at acceptere og udleve mig selv. Tanken om at skulle ud i "samfundet" igen. Og igen blive betragtet som... ja, hvad? afviger? Og tanken om hvordan familien i Jylland ikke aner hvad jeg går og laver, hvordan de ville reagere på det, og om de nogensinde finder ud af det.
En form for lettelse over endelig at være her i Kbh. At have alle de muligheder. At møde alle de her mennesker. Angst for om jeg overhovedet passer ind her. Fordi jeg går i kjole? Om jeg passer ind nogen steder?
Forvirret og så alligevel slet slet ikke. Flugt? Hvis vi flygter til et sted med mere plads, hvordan skal der så nogensinde blive mere plads der hvor vi flygtede fra? Måske er nogle mennesker bare nødt til at flygte?
Jeg er glad og lykkelig over at være her. Men det rører også en masse følelser i mig. At jeg er nødt til at acceptere og udleve mig selv. Tanken om at skulle ud i "samfundet" igen. Og igen blive betragtet som... ja, hvad? afviger? Og tanken om hvordan familien i Jylland ikke aner hvad jeg går og laver, hvordan de ville reagere på det, og om de nogensinde finder ud af det.
En form for lettelse over endelig at være her i Kbh. At have alle de muligheder. At møde alle de her mennesker. Angst for om jeg overhovedet passer ind her. Fordi jeg går i kjole? Om jeg passer ind nogen steder?
Forvirret og så alligevel slet slet ikke. Flugt? Hvis vi flygter til et sted med mere plads, hvordan skal der så nogensinde blive mere plads der hvor vi flygtede fra? Måske er nogle mennesker bare nødt til at flygte?
onsdag den 12. januar 2011
Happy Moustache New Year!
Kære læsere og medforfattere
Nu er jeg jo helt vild med året-der-gik-ting. Jeg er vild med at se tilbage og gøre status. Jo, den er god nok. Men da denne blog er så ny, er der måske ikke så meget at skrive. Eller hvad?
2010 var året hvor Queerliebe blev født. Det startede som en idé jeg fik og delte med en ven. Han valgte dog hurtigt at forlade projektet. Til gengæld tænkte jeg det kunne være fedt at gøre det til en åben blog, hvor alle kunne få mulighed for at skrive. Jeg startede med at invitere en ven til at skrive. Efterfølgende har jeg i flere forskellige sammenhænge nævnt queerliebe for nogen, og inviteret dem til at skrive. Det har resulteret i at vi nu er i alt 9 registrerede forfattere! Det er awesome!
Vi er altid interesserede i at få flere forfattere. Der er ingen krav til hvor mange indlæg man skal levere, et enkelt er et fantastisk bidrag!
Queerliebe er kommet på twitter. Det er primært for at networke med forskellige personer og organisationer. Og for at gøre opmærksom på os selv internationalt. Derfor kunne det være fedt at begynde at skrive indlæg på engelsk. Eller måske oversætte nogle af de gamle. Personligt ville jeg virkelig gerne skrive på engelsk, men synes det er svært, det helt sikkert vil hæmme noget af "flowet" i mine tekster. Det er som om det bare flyder mere frit på dansk.
Men måske er nogle af mine medforfattere mere trygge ved engelsk?
Til slut vil jeg lufte nogle af de emner jeg har gået og tænkt på at skrive om. Det er samtidigt en opfordring til alle jer andre om at tage disse emner op, hvis I skulle finde dem interessante!
Idéer til temaer:
- androgynitet
- om at være queer i en verden/et miljø af klassisk musik / operaverdenen
- queer klassiske musikere
- queer musikere generelt
- om at få børn
- hvordan/hvorfor det at være queer er / kan blive politisk
- den (min/din) ideelle familie
- feminisme - både historisk og feminisme anno 2011
- feminisme og politik i DK
- mandens rolle i feminisme og kvindekampen
- "kvindekamp" - et forældet udtryk?
- kønspolitisk gruppe vs. kvindegruppen i SUF
- mine erfaringer med åbne forhold
- om at definere / ikke definere sine relationer til andre mennesker
- "homonormativitet"
- bøsse/lesbisk som en kønsrolle
- queer safe sex guide
- cph queer festival - tanker/oplevelser/rapport
- at være en heterosexuel queer
- og forhåbentligt en masse personlige tanker og oplevelser fra nogle smukke mennesker <3
Nu er jeg jo helt vild med året-der-gik-ting. Jeg er vild med at se tilbage og gøre status. Jo, den er god nok. Men da denne blog er så ny, er der måske ikke så meget at skrive. Eller hvad?
2010 var året hvor Queerliebe blev født. Det startede som en idé jeg fik og delte med en ven. Han valgte dog hurtigt at forlade projektet. Til gengæld tænkte jeg det kunne være fedt at gøre det til en åben blog, hvor alle kunne få mulighed for at skrive. Jeg startede med at invitere en ven til at skrive. Efterfølgende har jeg i flere forskellige sammenhænge nævnt queerliebe for nogen, og inviteret dem til at skrive. Det har resulteret i at vi nu er i alt 9 registrerede forfattere! Det er awesome!
Vi er altid interesserede i at få flere forfattere. Der er ingen krav til hvor mange indlæg man skal levere, et enkelt er et fantastisk bidrag!
Queerliebe er kommet på twitter. Det er primært for at networke med forskellige personer og organisationer. Og for at gøre opmærksom på os selv internationalt. Derfor kunne det være fedt at begynde at skrive indlæg på engelsk. Eller måske oversætte nogle af de gamle. Personligt ville jeg virkelig gerne skrive på engelsk, men synes det er svært, det helt sikkert vil hæmme noget af "flowet" i mine tekster. Det er som om det bare flyder mere frit på dansk.
Men måske er nogle af mine medforfattere mere trygge ved engelsk?
Til slut vil jeg lufte nogle af de emner jeg har gået og tænkt på at skrive om. Det er samtidigt en opfordring til alle jer andre om at tage disse emner op, hvis I skulle finde dem interessante!
Idéer til temaer:
- androgynitet
- om at være queer i en verden/et miljø af klassisk musik / operaverdenen
- queer klassiske musikere
- queer musikere generelt
- om at få børn
- hvordan/hvorfor det at være queer er / kan blive politisk
- den (min/din) ideelle familie
- feminisme - både historisk og feminisme anno 2011
- feminisme og politik i DK
- mandens rolle i feminisme og kvindekampen
- "kvindekamp" - et forældet udtryk?
- kønspolitisk gruppe vs. kvindegruppen i SUF
- mine erfaringer med åbne forhold
- om at definere / ikke definere sine relationer til andre mennesker
- "homonormativitet"
- bøsse/lesbisk som en kønsrolle
- queer safe sex guide
- cph queer festival - tanker/oplevelser/rapport
- at være en heterosexuel queer
- og forhåbentligt en masse personlige tanker og oplevelser fra nogle smukke mennesker <3
Godt nytår!
Nytårsforsætter: skrive mere på bloggen, feste mere, danse mere, deltage i cph queer festival 2011, kysse mere, elske mere <3 ( og lære at lade være med at lave nytårsforsætter)
onsdag den 8. december 2010
Frihed under normalitet
Hej, jeg plejer at være på min egen blog, men er blevet optaget i dette spændende kollektiv. Og nu begynder vi.
Vi anklager tit de muslimske lande for at have en kultur, hvor det er forældrene/familien, der bestemmer, hvordan man skal bo som par. Det er da også ganske forfærdeligt, og sådan gør vi ikke i Danmark, i den frie verden.
Her har vi løftet det op på erhvervslivet og Staten.
Det normale er i dag at være i en heteroseksuel familie; én far, én mor og helst ikke for mange børn;
Samfundet er rent praktisk alene indrettet på at huse denne livsform.
Lovgivningen besværliggører alternativer og giver forskellige juridiske fordele til ægtepar (mand og kone)
Presse og reklame hylder parkonstallationen og den perfekte mand og ditto kvinde.
Erhvervslivet producerer med henblik på denne livsform.
Parforhold og ægteskab forbindes med god moral. Andet er unormalt.
Dette er bygget på traditioner og løgne, som ingen i dag skal skældes ud for.
Problemet opstår, når folk for alt i verden vil bevare denne livsform og forsvarer den med, at den skulle være naturlig. Pjat.
Lad os tage den helt fra bunden. En kernefamilie bygger på, at en mand og en kvinde skulle kunne tilfredsstille samtlige seksuelle, familiemæssige og tryghedsmæssige behov hos hinanden på livstid ("til døden jer skiller...").
Hvis det er noget, der er naturligt, er det i hvert fald ikke dette. Faktisk kan det ikke lade sig gøre.
Disse behov er forskellige og skifter ligeså tit som behovet for mad og søvn, alt efter hvilken situation og fase man er i.
Når behovene er forskellige, får parterne svært ved at forstå hinanden, og der vil opstå skænderier.
Dette ville være unødvendigt, hvis man kunne have flere partnere. Men den kan man ikke i det borgerlige samfund. Og hvis man prøver det alligevel, er man hippie, sær og anormal. Kirken ville sikkert kalde det amoralsk.
Seksualitet skal følge bestemte normer for at være rigtig.
Nej. Der er ingen "naturlige" normer. De findes ikke. Der er kun de normer, vi selv skaber, sådan burde det være i hvert fald.
Det er unormalt at have sex midt på Strøget, er vi enige? Godt. Men halvt eller helt afklædte piger i stor format, der udstilles og fremhæves pornografisk er okay, når det foregår på et reklame-board. Så længe der er penge i det.
Jeg hører igen og igen, at mennesker stadig er dyr, og at det derfor er naturligt at vi formerer os. At det stadig er sådan, at den stærkeste han får den bedste hun.
Med det argument kunne man jo også sige, at kun den stærkeste overlever - skal vi afskaffe velfærdsstaten? Lade de gamle, svage og handikappede dø? Den stærkeste overlever, mennesket er jo stadig et dyr.
Bla bla bla.
Come on, vi har udviklet os så meget siden abetiden. Et par er ikke nødvendigvis én mand og én kvinde. Vi vil gerne være moderne, højteknologiske og fremtidskiggende på andre punkter - hvorfor ikke her? Hvorfor kan vores teknologi udvikle sig i sindssyg grad, uden at vores måde at leve på gør det?
Vi lever i en fri verden. Men det normale er i dag at være i en heteroseksuel familie; én far, én mor og helst ikke for mange børn. Hold dig til det.
Jeg er selv ved at blive kvalt i det borgerlige samfunds normer og kvalmende dobbeltmoral.
- cl
Vi anklager tit de muslimske lande for at have en kultur, hvor det er forældrene/familien, der bestemmer, hvordan man skal bo som par. Det er da også ganske forfærdeligt, og sådan gør vi ikke i Danmark, i den frie verden.
Her har vi løftet det op på erhvervslivet og Staten.
Det normale er i dag at være i en heteroseksuel familie; én far, én mor og helst ikke for mange børn;
Samfundet er rent praktisk alene indrettet på at huse denne livsform.
Lovgivningen besværliggører alternativer og giver forskellige juridiske fordele til ægtepar (mand og kone)
Presse og reklame hylder parkonstallationen og den perfekte mand og ditto kvinde.
Erhvervslivet producerer med henblik på denne livsform.
Parforhold og ægteskab forbindes med god moral. Andet er unormalt.
Dette er bygget på traditioner og løgne, som ingen i dag skal skældes ud for.
Problemet opstår, når folk for alt i verden vil bevare denne livsform og forsvarer den med, at den skulle være naturlig. Pjat.
Lad os tage den helt fra bunden. En kernefamilie bygger på, at en mand og en kvinde skulle kunne tilfredsstille samtlige seksuelle, familiemæssige og tryghedsmæssige behov hos hinanden på livstid ("til døden jer skiller...").
Hvis det er noget, der er naturligt, er det i hvert fald ikke dette. Faktisk kan det ikke lade sig gøre.
Disse behov er forskellige og skifter ligeså tit som behovet for mad og søvn, alt efter hvilken situation og fase man er i.
Når behovene er forskellige, får parterne svært ved at forstå hinanden, og der vil opstå skænderier.
Dette ville være unødvendigt, hvis man kunne have flere partnere. Men den kan man ikke i det borgerlige samfund. Og hvis man prøver det alligevel, er man hippie, sær og anormal. Kirken ville sikkert kalde det amoralsk.
Seksualitet skal følge bestemte normer for at være rigtig.
Nej. Der er ingen "naturlige" normer. De findes ikke. Der er kun de normer, vi selv skaber, sådan burde det være i hvert fald.
Det er unormalt at have sex midt på Strøget, er vi enige? Godt. Men halvt eller helt afklædte piger i stor format, der udstilles og fremhæves pornografisk er okay, når det foregår på et reklame-board. Så længe der er penge i det.
Jeg hører igen og igen, at mennesker stadig er dyr, og at det derfor er naturligt at vi formerer os. At det stadig er sådan, at den stærkeste han får den bedste hun.
Med det argument kunne man jo også sige, at kun den stærkeste overlever - skal vi afskaffe velfærdsstaten? Lade de gamle, svage og handikappede dø? Den stærkeste overlever, mennesket er jo stadig et dyr.
Bla bla bla.
Come on, vi har udviklet os så meget siden abetiden. Et par er ikke nødvendigvis én mand og én kvinde. Vi vil gerne være moderne, højteknologiske og fremtidskiggende på andre punkter - hvorfor ikke her? Hvorfor kan vores teknologi udvikle sig i sindssyg grad, uden at vores måde at leve på gør det?
Vi lever i en fri verden. Men det normale er i dag at være i en heteroseksuel familie; én far, én mor og helst ikke for mange børn. Hold dig til det.
Jeg er selv ved at blive kvalt i det borgerlige samfunds normer og kvalmende dobbeltmoral.
- cl
Abonner på:
Opslag (Atom)