Jeg har hår under armene. Men ikke så ofte mellem benene.
Det får jeg rigtig tit spørgsmål omkring.
Jeg prøver på ikke at lade samfundet definere, hvordan jeg skal opføre mig. Det er lykkedes mig på flere punkter at bryde ud af den lille kasse, der kaldes "kvinde", men til min ærgrelse betyder det blot at folk sætter mig i en ny kasse.
Min roomate har lidt af det samme problem. Hver gang han fortæller folk, at han ikke føler sig tilpas nede i den lille kasse ”mand”, putter de ham straks ned i en ny lille kasse, hvorpå der står ”homoseksuel.”
Underforstået: En rigtig mand er hetero. Hvis man ikke føler sig som en rigtig mand, må man være homo.
Man kunne føre den videre – ikke rigtig mand → en form for halv mand → en kvinde. Og kvinder tænder jo på mænd. Sådan er det.
I har alle sammen hørt den samme tankegang den modsatte vej. Bøsse → ikke rigtig mand → halv mand → kvinde → elsker lyserødt, har løse håndled, etc.
Underforstået: En rigtig mand er hetero. Hvis man ikke føler sig som en rigtig mand, må man være homo.
Man kunne føre den videre – ikke rigtig mand → en form for halv mand → en kvinde. Og kvinder tænder jo på mænd. Sådan er det.
I har alle sammen hørt den samme tankegang den modsatte vej. Bøsse → ikke rigtig mand → halv mand → kvinde → elsker lyserødt, har løse håndled, etc.
Det er mennesker, jeg normalt betragter som værende ret frigjorte, der spørger mig om de her ting. Jeg er blevet spurgt om de mærkeligste ting. Hvorfor jeg fjerner hår fra mit underliv, hvorfor jeg går med g-streng... En gang blev jeg spurgt om, hvorfor jeg dog lavede mad til mine bofæller (to mænd), når jeg nu var feminist (vi havde alle tre en maddag om ugen).
Det at være feminist eller at lade håret gro under armene er et aktivt valg fra min side. Jeg var forberedt på, at det nok ville udløse kommentarer. I starten var jeg nervøs hver gang jeg skulle møde nye skolekammerater eller lignende.
I dag er det gået op for mig, at det slet ikke er der, frygten skal ligge. Det sker faktisk stort set aldrig, at jeg får kommentarer om mit hår under armene, selvom jeg absolut ikke gør noget for at skjule det. Det sker faktisk oftere, at jeg får den modsatte – hvorfor fjerner jeg hår nogen steder fra kroppen?
Jeg havde engang en politisk kammerat, der til et seminar blev spurgt af en forarget kvinde: ”ej, går du med bh?” Underforstået, det gør man da ikke, hvis man er feminist.
Venstrefløjen er blevet god til at spotte undertrykkelse og fordomme, som man på forhånd er blevet advaret imod. Men kære venner, kan vi ikke godt kigge hinanden i øjnene og droppe kassetænkningen helt?
En feminist er ikke anderledes end alle andre mennesker. Jeg bliver ikke løst fra mit medmenneskelige ansvar fordi jeg er feminist. Selvfølgelig skal jeg stadig tage min del af slæbet derhjemme, selvfølgelig skal jeg selv bestemme min kønsbehåring eller hvilket tøj, jeg vælger at gå i. Og en del af selvbestemmelsen er altså også, at man ikke hele tiden skal tvinges til at forsvare sine lyster, men at det er okay at bryde roller. Både kønsroller og aktivist-roller.
