lørdag den 22. januar 2011

cph queerfestival 2010 stemningsrapport vol. 1

Det er naturligt at have noget imod dem der undertrykker dig. Vi lever i rum vi selv skaber. Jeg føler mig tryg. Normal på en måde. Ikke sær. Men også ny. Og det er jeg jo. Jeg er meget emotional og ved virkelig ikke hvorfor.

Jeg er glad og lykkelig over at være her. Men det rører også en masse følelser i mig. At jeg er nødt til at acceptere og udleve mig selv. Tanken om at skulle ud i "samfundet" igen. Og igen blive betragtet som... ja, hvad? afviger? Og tanken om hvordan familien i Jylland ikke aner hvad jeg går og laver, hvordan de ville reagere på det, og om de nogensinde finder ud af det.

En form for lettelse over endelig at være her i Kbh. At have alle de muligheder. At møde alle de her mennesker. Angst for om jeg overhovedet passer ind her. Fordi jeg går i kjole? Om jeg passer ind nogen steder?

Forvirret og så alligevel slet slet ikke. Flugt? Hvis vi flygter til et sted med mere plads, hvordan skal der så nogensinde blive mere plads der hvor vi flygtede fra? Måske er nogle mennesker bare nødt til at flygte?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar