fredag den 11. februar 2011

cph queerfestival 2010 stemningsrapport Prom Night

C var her i weekenden. Det var dejligt. Fredag tog vi til "prom night" på queer festivalen. Vi var dressed up i stiletter og parykker og tylskørt, og ingen undertøj. Vi drak hjemme hos mig og blev ret fulde. Jeg drikker jo sjældent, men besluttede mig for det, fordi jeg ville smide nogle hæmninger (så jeg evt. kunne score). Jeg vidste der var en risiko for ast jeg ville blive emo og græde.

Det var fedt da vi kom derud, god stemning og alle dansede. Jeg havde taget en dildo med i tasken, lidt for sjov. Senere tog jeg den ned i mine strømpebukser og gik/dansede rundt med den, og jeg husker jeg var lykkelig. Lykkelig for endelig at have en pik! men pludselig blev jeg ked af det..

Jeg aner faktisk ikke hvad der udløste det. Men jeg var åbenbart ked af at jeg aldrig kunne få en rigtig pik. Jeg følte at queer er en illusion, at du ikke kan skabe dit eget køn, at du ikke kan blive præcis som du vil.

Jeg blev vred, fordi queer ifølge det jeg havde oplevet indtil videre, foregav at være en fest, en leg, leg med identiteter. Jeg følte mig lidt snydt. For det var overhovedet ikke sjovt. Der er en anden side, som er en dyb eksistentiel smerte ved ikke at kunne være den du vil, som du vil. Fordi du trods frigørelsen stadig er utroligt hæmmet, hvis ikke af dig selv så i hvert fald af biologien eller noget tredje.

Jeg troede egentligt jeg var kommet over det, den periode. Så det overraskede mig lidt. Jeg sagde jeg var ked af de ting, men måske også noget andet, vidste bare ikke hvad. Jeg var ikke bare ked af det. Jeg var totalt knust. Jeg græd så voldsomt. Folk må have kigget. C og J var meget søde og overbærende.

Jeg undres. Hvor kommer den sorg fra? Jeg troede jeg havde accepteret.... meget mere. Der er åbenbart stadig en masse smerte indeni. Som jeg fortrænger.

Vi fik da kysset nogle. 11 personer tror jeg. Der var jo også en kyssebod, og det var ikke korte kys man fik der. Mm.. trods alt var det en god oplevelse. Der var så mange smukke mennesker <3

Vi glæder os til næste år! som jo så egentligt er i år.. men det lød lige så godt!


billeder fra prom night kan ses her



Ingen kommentarer:

Send en kommentar