Feminisme anno 2014 (?)

Velkommen tilbage til Queerliebe!

Idag er det som bekendt Kvindernes Internationale Kampdag. I formiddags var jeg til et debatarrangement om feminisme anno 2014 på Nørrebro Teater. Men det var så kedeligt, at jeg måtte gå ud i byen og slikke sol. Livet er for kort til old news og prætentiøse ord når foråret er naivt og liderligt.

Denne queer er meget træt. Jeg er træt af ord. Træt af at debattere. Træt af at høre om at alle virkeligheder bare er konstruerede. Træt af at høre om meget simple og grundlæggende ting om queer(teori) og feminisme. Nogle mennesker er bare ikke kommet videre end hvor de (eller vi) var i 00'erne. Jeg er så træt af at diskutere. Den såkaldte venstrefløj sover og det har den gjort længe. Jeg vil se handling! Handling eller kaos!

Anyways, jeg synes faktisk om hele idéen om at prøve at sætte ord på hvad nutidig feminisme er for en størrelse og hvor vi er på vej hen. Jeg vil give mit bud. Jeg har egentligt ikke så meget at bygge det på, eftersom jeg ikke ved meget om hvad der rører sig i de feministiske miljøer. Jeg ser aldrig nyheder og er absolut ikke aktiv i politik mere. Men jeg er dog en person med en krop, som lever i dette samfund side om side med andre personer med andre kroppe og det er jo en historie i sig selv.

Hvad er feminisme anno 2014?
Tja, jeg ved ikke hvad det er. Men jeg ved hvordan jeg synes det skulle være. Først og fremmest synes jeg der er nogle ting vi er nødt til at tage afsked med før vi kan komme videre.

Det ydre
QUEER ER ET PERSPEKTIV. nej det handler ikke om du har hår her eller der, din frisure, din makeup osv. yup kroppen er en legeplads og med simple virkemidler kan man trække kroppen i en mere maskulin eller feminin retning, altså bygget på det vi selv kalder det undertrykkende systems definition af de to poler. men du bliver ikke queer af at have hår under armene og du behøver ikke have kort hår eller whatever for at være feminist. måske er det spændende for nogen, men jeg synes det er direkte kedeligt og jeg synes det fjerner fokus fra at feminisme og queer er SÅ MEGET MERE. Queer er ikke en tøjstil, en sexualitet, undergrundens svar på en hipster, en samlet personlighedspakkeløsning eller endnu et label man kan købe i mega-sejt-og-meget-præcist-defineret-og-slet-ikke-forvirrende-klistermærke-i-panden-shoppen.

DU har svaret. DU ved hvad queer er. Du ved hvad feminisme er.

Genopdragelse
Målet er ikke at feminisme som ideologi skal udbredes. At feminisme bliver accepteret af samfundet. Feminisme skal ikke være en modbevægelse, noget der skal kæmpes for, noget særligt radikalt. OK nu kalder vi det queerfeminisme. Queerfeminisme skal være SELVE systemet. Vi skal ikke bare oplyse og informere folk. Vi skal genopdrages! Opdragelse er ikke det samme som en forelæsning. opdragelse er at gøre noget og så gøre det efter og man er et forbillede for den næste generation, som giver det videre etc. vi skal genopdrages. Det er ikke nok at kvinder/transer/homoer/genderbending heteroer/whatever kinda queers får (næsten) lige rettigheder og kan få lov til at ytre deres forfærdelige feministiske holdninger, for vi skal jo alle have lov til at mene vores. Nej, vi må nedbryde alt det gamle og bygge noget nyt op. Og som vi ved skal der ske en nedbrydning først. Hurra!

Feminisme anno 2014 handler om OS SELV
Det er nemt nok at sige at det bare er de andre der skal oplyses, alle dem som ikke lige kender de fancy begreber eller har mødt en queer eller en feminist og selvfølgelig alle undertrykkerne, dem som har privilegierne, de heteroseksuelle, de glatbarberede, alle de pissefucking normative personager. Jamen jo, kære ven, det er også en god plan, som virkelig er nødvendig!
Men først må vi se på os selv. Og det kommer til at gøre ondt. Sandheden er at jo mere frigjort man bliver, jo mere får man øjnene op for alt det man stadig er bundet af. Måske er det derfor nogle feminister og queers ofte er lidt vrede. Tilgiv os.

Først må vi se på hvilke spor de undertrykkende strukturer, vi er vokset op med, har sat i vores kroppe og vore sjæle. Jeg er syg fordi jeg er et produkt af en syg kultur. Jeg har et sygt forhold til min egen krop. Jeg har et sygt forhold til relationer. Jeg har et sygt forhold til kapitalismen. Jeg har et sygt begrebsapparat, som har ord til at beskrive to køn og kvindekamp, men ingen ord for alt derimellem eller for undertrykkelsen af mandlige kroppes udfoldelse.

Lad os afskaffe ordet feminisme og opfinde nogle andre ord.

Hvordan? det ved jeg ikke. Jeg kan ikke skrive mere.