Identitet og ikke-identitet

Hvad sker der? Jeg skulle tilbringe hele sidste weekend sammen med en gruppe nye mennesker. Før jeg tog afsted brugte jeg lang tid på at finde ud af hvad jeg skulle tage på, ikke mindst til festen lørdag aften. Det irriterer mig virkelig at jeg overhovedet bruger tid på det.

Jeg tænker på hvem jeg vil være idag; maskulin, androgyn, feminin, sort, farverig osv. Men så var det jeg mindede mig selv om, at jeg ikke er mit tøj eller disse roller. Hvad med bare mig? Hvor er det? Måske et sted midt imellem. Og det skifter fra dag til dag, min identitet, så jeg kan ikke på en dag "præsentere mig selv", for i morgen er det måske noget helt andet, og så meget identificerer jeg mig altså ikke med mit ydre - eller hvad?

Frigørelsen ligger i bevidstheden om at jeg ikke er rollerne og rollerne ikke er mig. Jeg kan påtage mig forskellige roller både i udseende/tøj og adfærd og i mine egne tanker. Fx feminin, maskulin, androgyn, macho, stereotyp bøsse, hetero, moderlig, faderlig, sød pige, betonlebbe, hippie, punker, intellektuel, indie, klassisk musiker, hipster, drag queen, drag king osv.

Men det skifter, og enten er ingen af dem min identitet eller også er de alle.

Jeg skifter mellem rollerne, fordi jeg experimenterer. Prøver at finde ud af hvad jeg kan lide og ikke lide, og udfordre mine egne og andres grænser og vanetænkning. Prøver at slå fast (mest af alt for mig selv) at man ikke kan dømme en person på dens umiddelbare fremtoning eller gå ud fra at det afspejler personligheden. Eller også kan man godt, men man må vænne sig til at det kan være en bevidst påtaget rolle, som kan skiftes ud.

Men hvorfor ikke bare være dig selv?

- vil nogle nok spørge. Fordi det er pissesvært at finde ud af hvad man virkelig vil. Svært at finde ud af hvad eller hvilken rolle der er en selv, når man konstant bliver og altid er blevet påvirket af omgivelserne. Når man lever med en forventning om hvordan man skal være i forhold til biologisk køn, sexualitet, nationalitet, job, uddannelse, musiksmag, familie, politisk holdning osv.

Jeg har ikke lyst til at bo i en kasse og se verden gennem kasser, fordi de lyver og de begrænser, og presser os til små firkanter leverpostej som lugter dårligt.

De skaber en forudindtaget mening om andre mennesker, som gør at der er en masse fantastiske mennesker man aldrig kommer til at snakke med, lære at kende eller hvis kærlighed man aldrig kommer i nærheden af.

Så er det bedre at være flydende. Flyde rundt. Leverpostej eller ej.

Mission: at ødelægge alle kasserne!

<3 <3 <3 

"Er du så lesbisk?"

Spørgsmålet om hvad Queer er, er et meget konkret spørgsmål. Google it. Men det spørgsmål jeg aldrig får stillet er - "hvad er det at være queer - for dig?" - derfor har jeg aldrig haft mulighed for at svare på det, hvilket jeg vil gøre nu.

For mig er queer ægte kærlighed. Betingelsesløs kærlighed til alt hvad der er, og ikke en krævende kærlighed der vil have noget for noget. Og ikke en kærlighed der bør skelnes mellem alt efter hvilket biologisk køn den er rettet mod.

For mig findes det psykologiske køn ikke, før du selv har påtaget dig at være det. Det der personligt rammer mig mest er den måde hvorpå normerne forventer af individet at det retter sig ind efter gammeldags, snævertsynede kønsroller, i stedet for at lade det psykologiske køn være op til individet selv at vælge - eller nægte at vælge.

Jeg nægter pure at vælge. Jeg er intet og alt. Jeg er kvinde, jeg er mand, jeg er aseksuel, jeg er seksuel, jeg er fri. Idag er jeg en prinsesse - imorgen er jeg en betonlebbe.

Første spørgsmål der altid bliver smidt på bordet hvis jeg siger, at jeg ikke tror på seksualitet som en ting du kan stemple dig selv med er: "Ej, er du lesbisk?" Nej. "Er du så biseksuel" Nej. "Jamen, er du heteroseksuel" Nej. Jeg er alt, fordi mennesket er seksuelt. Du er alt, fordi du er seksuel. Denne trang til at putte alting i kasser er ikke noget vi er født med - det er noget vi har fået trukket ned over hovedet fra vi var helt små.

Endda, selv den mest frisindede forælder der siger til sit barn (og oprigtigt mener det) "Hvis du en dag kom hjem og fortalte at du var homoseksuel ville jeg give dig et kæmpe knus og sige, at jeg elsker dig ligeså højt som før, er stolt af dig, og meget gerne vil møde din kæreste" giver kun valget "normal" eller "ikke normal - men jeg er OK med det".

"Mor, far. Sæt jer ned.. Jeg er queer, og ser ikke på seksualitet og køn som i ser det" er bare langt mere abstrakt og svært at forholde sig til. For så kommer spørgsmålet "Jamen, er du da homoseksuel?" Nej. Jeg er queer.

Det psykologiske køn, er for mange en svær ting at forholde sig til. For at være norm-kvinde, hvis man rent biologisk er det, synes at være holdningen hos de fleste. Nogle har aldrig skænket det en tanke, og andre mener at hvis man havde fået nok Barbie at lege med i sin barndom, var skaden aldrig sket.

Dem, det er sværest for, er folk der føler sig så stærkt som det andet køn også rent biologisk, at de føler sig fremmed i deres egen krop. Nogle lever med skammen og hadet til sig selv i mange år, mens andre gør noget ved det; Det kan være en 50-årig biologisk mand du møder ved busstoppestedet. Det er ikke til at tage fejl af, at han rent biologisk er en mand, men han er klædt i kjole og høje hæle. Bliver du bange for ham, fordi du bliver bange for dem, hvis køn og seksualitet du ikke kan putte i en tryg kasse? Eller bliver du bange for dig selv, fordi du faktisk ikke føler det virker forkert - men at du ved at det burde du gøre, fordi normerne er blevet brudt lige for næsen af dig?

Udfordrer normerne, og være ligeglad. Tag en kjole på imorgen! Eller måske tylskørt, gummirøjser og vest. Måske er du træt af hele tiden at leve op til idealet om den pæne pige i nederdel - tag træningsbukser på og nyd følelsen af at du kan være, og er så meget mere end det du hidtil gik og troede.

Måske er du bange for at springe ud som afklaret homoseksuel/biseksuel/transperson/aseksuel/queer - gør det og vær stolt af at du ser verden fra en skæv vinkel, en spændende og udfordrende vinkel der prøver grænser af for dig selv. Og føl dig fri.

For det er det, det hele handler om.

Endless love and respect,

And lots of queerliebe

LIEBE

I FEEL LOVE - LOVE LOVE LOVE - OMNI-LOVE

I don't freakin care what you call the love. You can name it God, Allah, Jesus, Krishna, Buddha, devotedness, prayer, infatuation, bhakti, Chi, energy, consciousness, orgasm, music, blue, life, the universe etc.

It is real and you know it.

Just married

Yesterday I got married to Juhan <3

fuck fuck

Alle mennesker skal være frie. Fuck roller. Fuck normer. Fuck forventninger. Fuck begrænsninger. Fuck fordomme. Fuck angst. Fuck køn. Fuck regler. Fuck traditioner. Fuck overbevisninger. Fuck idealer. Fuck civilisationen. Fuck illusioner. Fuck drømme. Fuck virkelighed. Fuck mig og jeg. Fuck depressioner. Fuck følelser. Fuck fortrængninger. Fuck undertrykkelse. Fuck pænhed. Fuck overflader. Fuck tøj. Fuck hår. Fuck kapitalisme. Fuck kommunisme. Fuck præstationer. Fuck bedømmelser. Fuck skolen. Fuck succes. Fuck fiasko. Du vælger selv.

Skønhedsmyten

I 9. klasse læste jeg bogen "Skønhedsmyten" af Naomi Wolf, som jeg var meget begejstret for. Mere om den senere. Forfatteren hævder i bogen, at det mest provokerende en kvinde kan gøre er at være totalt ligeglad med sit udseende, lade være med at leve op til skønhedsidealet og derved være med til at nedbryde det. På det tidspunkt synes jeg det lød genialt, så jeg ville prøve det. Jeg levede i forvejen ikke rigtigt op til skønhedsidealet, da jeg havde afskrevet alt der hed barbering, make-up, bh'er, sexet undertøj og stiletter. Senere røg håret også. Jeg var dog stadig en del af skønhedsmyten, for det der med at være ligeglad med sit udseende, det var svært. Og det behøver man vel heller ikke, måske er det bare skønhedsmyten man skal skide på. Jeg er efterhånden kommet frem til en anden formulering af Naomi Wolfs påbud. Jeg indså, at selvom jeg gjorde alt for ikke at leve op til idealet, så dømte jeg stadig mig selv ud fra det, og lod også andre dømme mig. Dvs. uanset hvad kunne jeg kun opfattes som uattraktiv, uplejet og usexet. Og det var sådan jeg følte mig. Indtil jeg mødte nogle andre mennesker. Nogle af dem mødte jeg på Cph Queer Festival 2010. Mennesker som virkelig skider på de her idealer, men samtidig har en udstråling der vidner om at de er stolte af deres krop, de føler sig smukke (og sexede).  Naomi Wolfs påbud i revideret version lyder således:


Det mest provokerende, progressive og bedste en kvinde kan gøre for at dekonstruere skønhedsmyten, er at lade være med at leve op til skønhedsidealerne OG samtidig insistere på at hun (alligevel) er smuk, sexet og attraktiv!


(hvis man altså har lyst til at være det... om en kvinde absolut skal være sexet er en anden diskussion, som kommer senere)

hverdag

Kender I det.. De der små bemærkninger og jokes om køn og seksualitet, som forskellige mennesker slynger ud hver dag. Her er et par eksempler fra det virkelige liv.

"Det her er mit barnebarn. Ja, det er altså en pige, selvom hun har kort hår"

"For helvede,  kvindemenneske!"

"Det kan jo være vi finder en sød norsk fyr til dig på ferien" - bedsteforældre

"Man skal bare prøve sig frem - det er vel sådan du gør med pigerne, høhø" - voksen mand til 15-årig dreng

"Ja, hun er jo en svag kvinde!" - mand om sin kone

"Hun plejer at at have sådan noget langt, flot hår, men så klippede hun sig skaldet, men nu er det ved at gro ud igen (bare rolig)" - sagt om en af os

- "Jeg har ikke noget imod homoseksuelle - de skal bare ikke vise det, de skal ikke stå og kysse offentligt!"

- Mig: "Jamen det gør heteroer jo hele tiden"

- "Ja, men det er ok, for det er naturligt"

"At være homoseksuel er en brist, det må være en genfejl"

To hanhunde lugter og slikker på hinandens kønsdele

Mig: "Måske er de homosexuelle?"

Ejer: "Nej nej!"

Mig: "Det er der da mange dyr der er"

Ejer: "Det må da være en fejl så!"


"Man er ikke bøsse når man er 15 eller derunder. Hvis man bliver det senere må man håndtere det." - Politiken.dk debat

- Person: "Jeg forstår ikke hvorfor homoer altid skal skilte med deres seksualitet"
- Mig: Det gør heteroer da også hele tiden, på gaden i reklamer osv."
- Person: "Ja, men det er jo naturligt!"


Scene i et tog. Mor + datter + fremmed ældre hetero-par sidder overfor hinanden. Datteren er igang med at pille sine pink kunstige negle af. 
Mand: "Hvad mon folk ville tænke, hvis jeg dukkede op i sådan nogle, så ville de da tro det var ved at gå helt galt - hahahøhøh!"

"Der er sq meget ynk fra homoer herinde. Hvad med at forholde jer til, at I alle bliver socialt uaccepteret fordi I tillader en vulgær optræden i det offentlige rum. Heteroer snaver ikke hinanden vulgært i Netto med en hånd i skridtet på den anden eller laver parader i balleløse læderbukser. I kommer jo alle til at fremstår som freaks! Selvjustits savnes!!!!!!!" - Politiken.dk debat

"Helt ærligt, der er større problemer i verden end at nogle lande har dødsstraf for homoseksualitet!"

- opdateres løbende